Madeira på 5* hotel
AFLYST
4. - 11. december 2023
I år har vi igen arrangeret en 8 dages før juletur til skønne Madeira, som holder 19-20 grader i starten af december.
Denne rejse er igen et samarbejde med Apollo Rejser, som har direkte fly t/r til Madeira. Vi har kun fået 32 pladser på hånden til denne pris.
Pris pr. person:
Dobbeltværelse med havudsigt: Kr. 9995,-
Tillæg enkelt: Kr. 3400,-
Prisen inkluderer:
- Direkte fly t/r fra Kastrup
- Mad om bord på flyet
- Bagage, 15 kg.+ 5 kg. Håndbagage pr. person
- Transfer fra lufthavnen t/r
- Alle værelser med havudsigt
- 7 nætter på 5* Hotel Vidamar
- 7 x morgenmad
- 7 x middag (dine around koncept)
- Bridgeundervisning hver dag
- Bridgeturnering hver dag
- Mulighed for at tilmelde sig 3 fantastiske vandreture med lokalguide
Dine around koncept
Sidste år erfarede vi, at gruppen blev lidt splittet, når man kunne vælge op til 6 forskellige restauranter, hvor man kunne indtage sin middagsmad. Specielt de deltagere, som rejse som single. Vi har talt med Apollo om dette, og vi vil så vidt muligt booke hele grudppen ind på de forskellige spisesteder ad gangen. Nogle dage bliver vi måske nødt til at dele gruppen i 2, hvis vi ikke kan være der alle 32.
Madeira
Madeira er kontrasternes ø, og har altid været kendt for sin eventyrlige natur, fantastiske udsigter og høje smukke bjerge. I dag kan du kombinere disse store naturoplevelser med byliv, luksuriøse hoteller, god shopping og smukke restauranthaver, hvor du kan nyde et glas Poncha, Madeiras nationaldrik, efter dagens mange eventyrlige oplevelser.
Vi har sat barren højt, da vi bor på det lækre 5* Hotel Vidamar
Måltider
Opholdet er med halvpension- morgen- og middagsmad. Middag med Dine Around-koncept, hvilket indebærer, at du kan spise din middag på en valgfri hotelrestaurant. Du kan vælge en fast 3-retters menu på a la carte-restauranterne eller købe a carte-menu for 15 euro/pr. person. Reservation kræves 24 timer inden.
Bridgen
Vi har lejet et godt spillelokale på hotellet, så rammerne omkring bridgen og undervisningen er i orden.
Der vil være bridgeturnering og undervisning hver dag i forbindelse med dagens turnering. Ved 32 deltagere spiller vi 2x kvalifikation og 4x finaler i styrkeopdelte rækker. Der er præmier til topscorerne hver aften, samt til nr. 1, 2 og 3 i hver finalegruppe.
De dage der er vandreture, vil turneringen måske være over 3 timer i stedet for 4, da turene ellers ikke kan gennemføres.
Aktiviteter
Da Madeira er en ø, som indbyder til aktiviteter, får du mulighed for at tilmelde 3 forskellige vandreture. Disse ligger onsdag, torsdag og fredag. De ledes af lokale professionelle vandreguider.
Læs mere om et udvalg af vandreturene