Toscana & Firenze
4. - 12. oktober 2024
UDSOLGT - Tilmeld venteliste
9 dage til Toscana og Firenze inkl. et hav af udflugter og flere af dem med de super gode danske guider, Camilla og Anne Mette
Vi tilbyder atter en tur til det vidunderlige Toscana. Dette er en blanding af en gammel traver kombineret med en ny region i det skønne Toscana.
I år bor vi alle dage i dejlige og mangfoldige Montecatini Terme, hvorfra vi udbyder en mængde af skønne udflugter. Det betyder også, at der bliver et par ekstra dage med bridge og undervisning.
Du bor på 4* Hotel Manzoni, der ligger i hjertet af Montecatini Terme.
Udrejse med Norwegian kl. 07.00 med ankomst i Pisa kl. 09.15
Hjemrejse med Norwegian kl. 15.30 fra Pisa.
Vi har købt 32 flybilletter, hvor du må have 2x 23 kilo med på hjemrejsen, så du har rigeligt med plads til at hjemtage nogle af de mange toscanske specialiteter….
Bemærk UDSOLGT FLY - Hvis du gerne vil med, købes flybilletten til dagspris, hvor vi fratrækker kr. 2100,-, som vi gav for gruppebilletterne.
Pris:
Dobbeltværelse kr. 10.995,-
Tillæg for enkeltværelse kr. 1.750,-
OBS: I Montecatini bliver I opkrævet turistskat, når I forlader hotellet. Det er 1,5 Euro pr. nat. Den skal betales kontant til hotellet.
Prisen inkluderer:
- Vi flyver med Norwegian direkte til Pisa, t/r.
- Alle transfers.
- Udflugt til Pisa med engelsk lokalguide.
- 8 overnatninger på 4* hotel in Montecatini Terme.
- 8 x morgenmad.
- 2 x 3-retters dinner på hotellet i Montecatini. Typisk Toskansk dinner.
- Leje af konferencelokale i 7 dage i Montecatini.
- 1x city tour i Montecatini Terme med engelsk lokalguide. Udflugten er til fods.
- Udflugt til Firenze med tog t/r, hvor vi mødes med vores danske guide, Anne Mette Rosendahl, til en city tur i hjertet af Firenze.
- 1 x middag på en god restaurant, når vi er i Firenze.
- 1x busudflugt til Siena og San Gimignano med den fantastiske danske guide, Camilla Bondo Pedersen.
- 1x busudflugt til det berømte Marmorbrud i Carrara og Pietrasanta med dansk guide, Camilla.
- Engelsk lokalguide i marmorbruddene.
- 7 dage med bridgeturnering i Montecatini.
- Mulighed for besøg på Uffizi-galleriet i Firenze med danske guide, Anne Mette, der fortolker billederne.(Betalingstur).
- En udflugt til Lucca med tog og engelsk lokalguide.
- En afslutningsmiddag på en god restaurant i Montecatini.
Udflugter
Der udbydes 5 forskellige udflugter på denne tur, der alle er inkluderet i rejsens pris. Udflugten til Uffizi-galleriet er en betalingstur og kræver tilmelding inden afrejse. .
Vores guider Anne Mette Rosendahl og Camilla Bondo Pedersen fra Toscana con Amore
Program:
4. oktober
Vi lander i Pisa kl. 09.15, og når alle har fået deres bagage, stikker vi næsen mod Pisa centrum. Bussen parkerer ca. 1,5 kilometer fra byen, men vi har bestilt en trolley, som kører os det sidste stykke t/r. Her mødes vi med vores engelske lokalguide kl. 10.30, som vil vise os lidt af Pisa. Efter rundturen har du tid på egen hånd, og kl. 15.00 tager vi trolleyen tilbage til parkeringspladsen, Via Pietrasanta, hvor alle turistbusser holder. Ved 15.15-tiden kører vi mod vores hotel i Montecatini. Det tager ca. 45. minutter at køre til Montecatini Terme.
Bridge og undervisning. Middag på hotellet.
5. oktober
Dagen er din egen, indtil bridgen påbegyndes ved 16-tiden.
Bridge og undervisning på hotellet. Middag på egen hånd i byen.
6. oktober Siena og San Gimignano
Du skal på udflugt til Siena og San Gimignano med den danske guide, Camilla Pedersen. Kl. 09.00 forlader vi Montecatini Terme og kører mod Siena, hvor vi mødes med Camilla.
Sienas smukke rådhus gav inspiration til det københavnske rådhus. I Siena har du også mulighed for at købe egnens specialiteter, som f.eks. ost og oliven. Der gøres holdt på La Piazza del Campo, af mange betragtet som den smukkeste middelalderplads i Italien. Du får et par timer på egen hånd og har mulighed for at indtage din frokost.
Herefter går turen videre op gennem Toscanas smukke landskaber til San Gimignano. San Gimignano er en af Italiens bedst bevarede middelalderbyer, karakteriseret ved at have bevaret hele 15 af sine tårne fra 1200-1300 tallet. Disse tårne var opført som statussymbol på familiernes rigdomme. En tur gennem byen byder også på Piazza del Duomo og byens rådhus. Camilla kører fortsat med os i bussen og vil fortælle vidt og bredt om livet i Italien. Om at være gift med en italiener, kvindens plads i et patriarkalsk samfund, og hvad hun ellers lige finder på. Hun er fantastisk!
Efter San Gimignano kører vi retur til Montecatini Terme.
Bridge og middag på hotellet.
7. oktober
Dagens program er bridgeturnering og undervisning. Middag på egen hånd.
8. oktober Marmorbruddene i Carrara og Pietrasanta
Afgang med bussen fra hotellet kl.09.00, hvor vi har den suveræne danske guide, Camilla Pedersen, med ombord.
Carrara marmorbruddene
I hjertet af Toscana, omgivet af bjergtagende landskaber, ligger Carrara marmorbruddene. Disse historiske brud, der har leveret marmor til kunstnere og bygherrer i århundreder, inviterer dig på en fascinerende rejse tilbage i tiden.
Siden romertiden har Carrara marmorbruddene været en kilde til det fineste marmor i verden. Michelangelo, en af de mest berømte kunstnere i historien, valgte personligt Carrara marmor til sine mesterværker, inklusive den ikoniske David-statue. Den danske kunstner Thorvaldsen hentede også marmor fra disse brud til sine smukke skulpturer.
I dag pryder Carrara marmor gulvene i Københavns Lufthavn, Nordjyllands Kunstmuseum og utallige andre prestigefyldte bygninger over hele kloden. Besøgende på Carrara marmorbruddene kan opleve den betagende skønhed i marmorbjergene, og lære om den fascinerende historie bag bruddet.
Efter oplevelsen i Carrara gør vi et ophold i Pietrasanta, hvor du kan indtage frokost på egen hånd.
Pietrasanta: En by med historie, kunst og marmor
Oplev Pietrasanta, en charmerende toscansk by, der emmer af historie og kultur. Her kan du beundre fascinerende kunstværker, slentre gennem hyggelige gader og fordybe dig i den autentiske italienske atmosfære.
Byen Pietrasanta stammer tilbage til romertiden, men den nuværende by blev grundlagt i 1255. Omkring et langobardisk slot opstod en by, der gennem århundrederne har udviklet sig til et blomstrende samfund med over 20.000 indbyggere. Pietrasanta er opkaldt efter sin grundlægger, Guiscardo Pietrasanta, og i modsætning til mange andre toscanske byer, ligger den ikke på en bakketop. Byens historiske centrum er derfor et behageligt sted at slentre rundt og nyde atmosfæren.
I Pietrasantas fodspor:
- Følg Via Francigena: Den historiske pilgrimsrute, der går gennem byen, har i århundreder tiltrukket rejsende fra hele Europa. Forestil dig de utallige pilgrimme, der har vandret ad de samme brostensbelagte gader som dig.
- Oplev Michelangelos arv: Den berømte renæssancekunstner besøgte Pietrasanta for at lære af de lokale marmorhåndværkere og udvælge den perfekte marmor til sine berømte skulpturer. Gå i Michelangelos fodspor og besøg de steder, hvor han hentede inspiration til sine mesterværker.
- Udforsk kunstens verden: Pietrasanta har bevaret sin arv som kunstcentrum. Internationale kunstnere har bosat sig i byen, og gader og pladser er prydet med skulpturer og kunstværker i alle former og størrelser. Besøg museer og gallerier for at opleve byens kreative atmosfære og fordybe dig i den fascinerende kunstverden.
Tips til rejsende:
- Vær opmærksom på prisen: Pietrasantas kunstscene tiltrækker et købedygtigt publikum, og kunstpriserne kan derfor være høje. Men fortvivl ej, der er også mange spændende kunstværker at beundre, der ikke sprænger budgettet.
- Nyd den lokale atmosfære: Smag på de lokale specialiteter på en af byens hyggelige restauranter, eller besøg et af de mange markeder, hvor du kan finde friske råvarer og lokale håndværksprodukter.
Bridge og undervisning. Middag på egen hånd.
9. oktober: Udflugt til Lucca med engelsk lokalguide
Vi tager toget kl. 09.01 mod Lucca, hvor vi mødes med vores engelsktalende lokalguide. Hun vil tegne og fortælle et par timer, hvorefter du har tid på egen hånd. Du kan enten vælge at følge gruppen tilbage kl 14.30, eller blive længere i Lucca og selv finde tilbage til hotellet. Togturen tager ca. 30 minutter.
Bridge og undervisning. Middag på egen hånd.
10. oktober: Udflugt til Firenze og mulighed for at opleve Uffizi museet fortolket af danske Anne Mette
I dag får du en lang spændende udflugtsdag…..
Vi tager toget kl. 08.30 direkte til Firenze, hvor vi mødes med vores danske guide, Anne Mette, kl. 09.30 til en bytur. Du vil se Firenzes Domkirke, Santa Maria del Fiore, hvis mægtige kuppel i sig selv er et teknisk vidunder. Vi skal også nyde dåbskapellets forgyldte dør med udsmykning af Lorenzo Ghiberti. Døren er af Michelangelo bedømt "så smuk at den kunne være døren til paradis". Herefter går turen forbi Piazza della Repubblica til det nye marked Mercato Nuovo med det berømte Metalsvin. Vi kommer til Piazza della Signoria, hvor vi kan imponeres over rådhuset Palazzo Vecchio, og beundre de mange statuer af bl.a. Cellinis Perseus og Michelangelo.
Rundturen slutter ved den gamle bro "Ponte Vecchio". Ponte Vecchio, fra 1345, er en af de mest maleriske broer i verden. I dag huser de små guldsmedeforretninger, men var oprindeligt hjemsted for slagtere, der meget bekvemt kunne hælde deres affald direkte i Arno-floden. I 1565 blev Vasari-korridoren bygget hen over Ponte Vecchio, og samtidig blev slagterne fjernet fra broen og erstattet med guldsmede.
Efter udflugten har du god tid på egen hånd i denne fantastiske by. Men det er muligt at tilmelde sig et besøg på Uffizi Galleriet med vores danske guide kl. 13.00 eller kl. 15.00. Der må maks. være 15 ad gangen, så derfor er der 2 slots.
Vi forudbestiller billetter til Uffizi Galleriet, da man ellers kan risikere at stå i kø 3-4 timer, bare for at komme ind! Men det er vigtigt, at vi får din tilmelding senest d. 30. august, for at være sikker på at få billetter. Vi booker tid til først på eftermiddagen.
Uffizi Galleriet regnes for Italiens fornemste museum og giver et godt billede af, hvad der skete med billedkunsten under renæssancen. Malerierne er hængt op i kronologisk rækkefølge, lige fra middelalderens kirke, kultur og livssyn til renæssancens genopdagelse af antikkens værdier.
Den berømte Medici-familie samlede malerierne gennem flere århundreder. Det er klogt at koncentrere sig om nogle få malerier, og så komme tilbage til Firenze en anden gang, da antallet af malerier er enormt.
Rundvisningen varer ca. 2. timer. Herefter kan du selv vælge at udforske museet yderligere på egen hånd.
For tiden må man maks. være 10 ad gangen, men dette kan ændres. Ved 10 personer er prisen kr. 425,-, der dækker dansk guide, indgang til Uffizi-galleriet og gebyr for bestilling af billetter, så vi slipper for at stå i kø. Der er maks. plads til 14 deltagere. Kommer der flere, må I deles i 2 hold.
Kl. 18.00 har vi bestilt middag på en god restaurant, og vi tager toget retur til Montecatini kl. 21.00.
Ingen bridge.
Alle udflugter til Siena, San Gimignano , Carrara & Pietrasanta, samt Firenze er med fremragende danske guider, Anne Mette og Camilla. De er begge bosiddende i Firenze. Det er nok nogle af de bedste guider, som man kan forestille sig - glæd dig!
11. oktober
Dagens program består af undervisning og turnering. Turens sidste måltid indtages på en god restaurant i byen. Du får 3-retter inkl. vin.
12. oktober
Kl. 12.30 bliver vi hentet af bussen, som kører os til lufthavnen i Pisa, hvorfra vi skal flyve kl. 15.50.
Generelt: Der er 7 sektioner med bridge og undervisning. Nogle dage samles undervisningsmodulerne, så der er 2 på en dag, mens de så springes over en anden dag. En af dagene er der frivillig bridge.
Rækkefølgen af de enkelte udflugter kan blive ændret.