Samos – Hotel Anema
Anema Hotel
Hotellet ligger mellem bjergene og havet, så der er god udsigt til begge sider. Der er meget frodigt og grønt på denne del af Samos. Hotellet er pænt og har 55 værelser. Alle værelser er studioværelser på 25 m² med balkon, køkken, køleskab og air con. To værelser er på 40 m².
Restauranten ligger lige ned til vandet, og der er wi-fi på hotellet.
Desuden er der swimmingpool og bar på hotellet.
Både personalet og ejerne, Diamantis og Toula (Demetra), er super hjælpsomme og service mindede, og de kørte os rundt på hele øen, da vi var dernede for at inspicere stedet.
Karlovasi
Karlovassi er en af Samos' største byer og ligger smukt i den nordvestlige del af øen. I denne dejlige by er der meget at gøre. Om vinteren er der mange studerende, og om sommerenforvandles Karlovassi til en mere rolig oase med det lokale folkeliv i fokus.
Anema Hotel ligger i Karlovassi. Det er sidste by på vejen, der ender kort efter, og ikke fortsætter rundt om øen. Det betyder, at der er mulighed for gåture og for at nyde naturen herefter. Det er en autentisk græsk by og er ikke turistpræget.
Området
Til venstre for hotellet, 8.-10. min gang, ligger havnepromenaden med ca. 10 små restauranter/cafeer og i gaden bagved, er der et nogle barer, kiosker og en enkelt læder forretning.
Går man til højre fra hotellet, ca. ti minutter, er der et meget hyggeligt græsk torv, hvor der ligge et par restauranter under trækronerne. Det tager ca. 20-30 minutter at gå end til selve byen, hvor der er flere restauranter og cafeer. Der er begrænset offentlig transport system.
Strande
Alle strandene er stenstrande på denne del af øen. Der er også en strand lige neden for hotellet med omklædnings- og brusefaciliteter.
10 min kørsel herfra ligger Potami beach, ikke så tilgængelig for gangbesværede, da der er mange lidt store sten på stranden men nogle hyggelige cafeer.
Sprog | Græsk |
---|---|
Valuta | Euro |
Land | Grækenland |