Bridgekursus med Jacob Røn og Peter Nielsen i Hillerød 22. september 2024
Alt om defensiven med Jacob Røn og Peter Nielsen fordelt på 2 forskellige kurser i Slotbridges lokaler
OBS. vedrørende tilmeldinger:
Tilmelding senest 13. september 2024. Betaling skal ske ved tilmelding. I får en bekræftelse ud per mail, hvor der er link til betaling via MobilePay nr. 88672. Benyt betalings-linket i den mail du modtager. Har du tilmeldt to personer, så betal gerne for to og få beløbet af din makker.
I kan tilmelde jer formiddag, eftermiddag eller både for- og eftermiddag.
Husk også at melde din makker til, for hun/han skulle nødigt gå glip af alle guldkornene.
Kommer du alene, gør vi hvad vi kan for at finde en makker af passende styrke til dig. Vi ser frem til at se så mange som muligt, men der er maksimalt plads til 64 personer på hvert kursus, så skynd dig, for kurser i Hillerød er altid blevet udsolgt.
Der er kaffe og kage med i arrangementet. Tilmelder du dig begge kurser den 22. september 2024, inviterer vi på smørrebrød og en øl eller vand i pausen kl. 13-14.
TILMELD BRIDGEKURSER D. 22. SEPTEMBER 2024
1. kursus: Moderne støtter i defensiven - gør det svært for modparten!
Undervisere: Jacob Røn og Peter Nielsen
Pris kr. 300,- inkl. kaffe/te og kage
Modparten åbner, og makker melder ind. Har du styr på de videre meldinger? Og får du gjort det svært (nok) for modparten, hvis de har de gode kort?
Hvis ikke, kan du lære det denne dag med Peter og Jacob. Vi fokuserer mest på de meldesituationer, hvor der er kamp om spillet. Hvornår og hvordan skal I være frække i meldingerne, og hvornår skal du passe på? Her lærer du at gå lige til grænsen med det samme for at gøre det så svært som muligt for modparten.
Vi tager dog også hånd om de gange, hvor vores led har de bedste kort og skal finde ud af, hvad kontrakten skal være, fordi vi mangler tilpasning til Indmelders farve.
Kurset henvender sig til den almindelige klubspiller, der gerne vil lære mere. Undervisningen sker med masser af kort i hånden, og så der bliver rig lejlighed til både at forbedre både meldingerne og spilføringen.
2. kursus: Tag makker med på råd - lær at se muligheder ved og med oplysningsdoblingen
Undervisere: Jacob Røn og Peter Nielsen
Pris kr. 300,- inkl. kaffe/te og kage
Modparten åbner, og du vil gerne ind i kampen, men din makker kan bedst afgøre, hvor I skal spille. Hvordan tvinger du ham til at bestemme?
Der er mange glæder og muligheder med oplysningsdoblinger, men har I styr på de videre meldinger? Hvad med makker?
Har han helt styr på oplysningsdoblingen, så I også får fuld glæde af den i mange andre meldeforløb?
Hvis ikke, kan du lære det denne dag med Peter og Jacob. Kom og oplev dem på slap line, hvor de serverer dagens tekst på en fornøjelig måde. Vi veksler mellem teori og spil, for du lærer bedst med kort i hånden, så du får chancen for at prøve teorien af.
Kurset henvender sig til den almindelige klubspiller, der gerne vil lære mere. Undervisningen sker også med masser af kort i hånden, og så der bliver rig lejlighed til både at forbedre både meldingerne og spilføringen.
Mere information
Yderligere oplysninger hos Jacob Røn 2873 4981 eller info@bridgeoplevelser.dk.
Tilmelding senest den 13. september 2024
Slotsbridge, Ægirsvej 7B, 3400 Hillerød