Bridgekursus med Jacob Røn i Roskilde 8. marts 2025
Undervisningsdag med Jacob Røn sker i samarbejde med Roskilde Bridge 1945 og er fordelt på 2 forskellige kurser
OBS. vedrørende tilmeldinger:
Tilmelding senest 1. marts 2025. Betaling skal ske ved tilmelding. I får en bekræftelse ud per mail, hvor der er link til betaling via MobilePay nr. 88672.
Denne betaling sker til Bridgeforlaget Røn-Reinholdt - Jacobs nummer anvender I ved yderligere spørgsmål om kurset.
Benyt linket til at betale i den mail, du modtager. Har du tilmeldt to personer, så betal gerne for to og få beløbet af din makker.
I kan tilmelde jer formiddag, eftermiddag eller både for- og eftermiddag.
Husk også at melde din makker til, for hun/han skulle nødigt gå glip af alle guldkornene.
Kommer du alene, gør vi hvad vi kan for at finde en makker af passende styrke til dig. Vi ser frem til at se så mange som muligt, men der er maksimalt plads til 40 personer på hvert kursus, så skynd dig, for en tilsvarende kursusdag i Hillerød blev udsolgt hurtigt.
Der er kaffe og kage med i arrangementet. Tilmelder du dig begge kurser den 8. marts 2025, inviterer vi på smørrebrød og en øl eller vand i pausen kl. 13-13.45.
TILMELD BRIDGEKURSER D. 8. MARTS 2025
1. kursus: 20-20 - kæmp på fællesskabets værdier
8. marts 2025 kl. 9.30 -13.00
Undervisere: Jacob Røn
Pris kr. 300,- inkl. kaffe/te og kage
Modparten åbner, men går i stå i en delkontrakt. Skal du sælge ud eller ind at kæmpe?
Det kan denne dag med Jacob hjælpe dig til at afklare.
Du har måske læst eller hørt om 20-20 begrebet før. Vi fokuserer på mange situationer, hvor begge ledder melder, og meldingerne stopper i en delkontrakt. I har ca. halvdelen af pointene. Hvornår og hvordan skal I være frække i meldingerne, og hvornår skal du passe på?
Vi giver dig en masse gode råd og leveregler, som du fremover med fordel kan anvende i kampen om pointene ved bridgebordet.
Kurset henvender sig til den almindelige klubspiller, der gerne vil lære mere.
Undervisningen sker også med masser af kort i hånden, og så der bliver rig lejlighed til både at forbedre både meldingerne og spilføringen.
2. kursus: Sagde du pas makker – det må du da ikke!
8. marts 2025 kl. 13.45 -17.15
Underviser: Jacob Røn
Pris kr. 300,- inkl. kaffe/te og kage
Alle er opfostret med, at ny farve etablerer krav. Retorikken er også helt korrekt, når du er svarhånd, og når I har banen for jer selv. Ny farve på 2-trækket fra Svarer viser mindst 10 honnørpoint. Men hvad sker der, når fjenden blander sig?
V | N | Ø | S |
1♦ | 1♠ | 2♣ | ? |
Du har: ♠ 86 ♥ KBT752 ♦ 76 ♣ K86
De fleste melder Pas. Der er jo ikke 10 honnørpoint. Vent lige to sekunder. Lad os fintælle pointene og analysere spillet. Åbner har vist mindst 12 hp. Lad os sige, at han i gennemsnit har 14. Makker viser 8-17, der er formentlig omkring 10 i gennemsnit. Modparten til højre viser mindst 10 honnørpoint. Det er 34 i alt. Derfor kan din melding slet ikke skabe krav og vise 10+ hp længere!
Den aktuelle hånd er tæt på at være maksimum for, hvad du kan sidde med i situationen!
Ny regel: I MIXEDE meldeforløb (alle melder) skaber ny farve aldrig krav!
Er du ikke bekendt med principperne i mixede meldeforløb, er dette et oplagt kursus for dig og makker. Undervisningen beror på quizzer, tavleundervisning og masser af lagte spil i dagens tema, så du får afprøvet teorien i praksis.
Mere information
Yderligere oplysninger hos Jacob Røn 2873 4981 eller info@bridgeoplevelser.dk.
Tilmelding senest den 1. marts 2025
Roskilde Bridge 1945, Bridgehuset, Kildegården 2, 4000 Roskilde