Korsika – Hotel Napoléon Bonaparte
Vi bor på ⭐⭐⭐Hotel Napoléon Bonaparte, der ligger 50 m fra centrum og 100 m fra stranden. Hotellet er skandinavisk drevet med en service og en kvalitet, som vi kender hjemmefra.
Korsika
Vi bor i byen L'Île-Rousse (røde ø), som blev grundlagt i 1758 af ingen ringere end Pascal Paoli, Korsika´s landsfader og frihedshelt. Han er ophavsmand til den første demokratiske forfatning og grundlagde universitetet i Corte. Han voksede op i Napoli, hvorfor det ikke er underligt, at arkitekturen i byen er inspireret af Italien.
Den bærer præg af en storslåethed, som skiller sig lidt ud fra den øvrige del af øen. Byen er egentlig bare en fiskerby, men man føler tydeligt dens dybe sjæl. Det lille torv, Place Paoli, er i virkeligheden byens hjerte. Her kan du slentre rundt eller sidde på en af de mange caféer og studere mennesker, alt imens du nipper til en kold Pastis eller et glas hvidvin.
Sprog | Fransk |
---|---|
Valuta | Euro |
Land | Frankrig |