Bridgekursus med Christian Reinholdt og Jacob Røn i Kołobrzeg
11. - 18. juni 2023
8 dage i Polen på super lækre 3* Hotel New Skanpol - Bridgekursus i "Kampen ved bridgebordet" med Jacob Røn og Christian Reinholdt
Pris:
Kr. 7800,- pr. person i dobbelt.
Dobbeltværelse med balkon: Kr. 8500,-
Tillæg for enkelt: kr. 1600,-
Prisen inkluderer:
- Bustransport fra Hovedbanegården til Ystad, hvorfra der sejles til Swinoujscie.
- Sejlads fra Ystad til Swinoujscie t/r.
- Bridgeturnering ombord på færgen t/r.
- Transfer Świnoujście-Kołobrzeg-Świnoujście.
- 7 nætter på 3* Hotel New Skanpol.
- 7 x morgenbuffet.
- 4 x 3-retters lækker middag inkl. kaffe/the.
- Flot afslutnings dinner i gourmet restaurant, Sublima.
- Bytur i Kołobrzeg (udtales Kowobsjek) med lokal guide.
- 2 aftener hvor du spiser på egen hånd.
- Udflugt til det lokale bryggeri, hvor du får et foredrag om øllets historie inkl. smagning af 5 forskellige øl.
- Masser af bridgeundervisning ved Jacob Røn og Christian Reinholdt.
- Bridgeturnering.
- Præmier.
- Isvand i spillelokalet.
Kørslen og rejsen til Polen
Vi har ændret ruten til Polen i forhold til sidste år, hvor vi kørte i bus hele vejen til Polen. Det skyldes, at vi har fået lavet en aftale med rederiet, Polferries, om, at vi får bagagetransport ved færgen i Ystad, så vi er tilbage til den rute, som vi altid synes, er den bedste vej til Polen.
Vi kører i bus fra Hovedbanegården kl. 10.35 til Ystad, hvorfra vi sejler til Swinoujscie kl. 13.00. Ombord er der både tid til at nyde en frokost, ligesom du kan deltage i en frivillig bridgeturneringen, som vi arrangerer. Vi har lejet et konferencelokale til bridgeturneringen.
Vi ankommer til Ystad ved 19-tiden, hvorfra det tager ca. syv kvarter til hotellet. Efter du har fået dit værelse, serveres en lækker 3-retters menu, hvor vi samtidig afholder informationsmøde.
Bridgen
Turen er en kombination af en bridgeferie og et undervisningskursus. Der vil være masser af tilbud om undervisning, ligesom der vil være tid til at nyde den skønne sommerby, Kolobrzeg. Baseret på tilbagemeldingerne på spørgeskemaet fra tidligere rejser til Polen om sommeren, har der været efterlyst et lidt løsere program. Dette har vi prøver at sammensætte i år. Foreløbigt program er nedenstående:
Vi vil så vidt muligt prøve at afholde undervisningsseancerne sammen, da det er vores erfaring, at forskellige indfalds- og forklaringsvinkler letter forståelsen af ”Kampen ved Bridgebordet” – vores overordnede undervisningsemne hele ugen. Men hvis der er stor styrkeforskel på deltagernes niveau, vælger vi at niveauopdele nogle af undervisningsseancerne.
Der blive brugt en del tid på forståelsen af 20-20 fænomenet, som er den vigtigste filosofi for forståelsen af, hvorfor man ofte skal kæmpe om spillet og ikke bare sælge ud. Du vil lære at melde meget på lidt, når teorien siger, at du skal det. Emnet henvender sig til alle bridgespillere med et par års erfaring op til garvede turneringsspillere. Undervisningen forankres i teori i form af quizzer, tavleundervisning og lagte spil. Se det hele som et ta´selv bord, hvor du tager det, du har lyst til.
Det hele tager udgangspunkt i vores bog, "Kampen ved bridgebordet". Vi byder også i år på nye spændende emner. Du behøver ikke at købe bogen, men hvis du ønsker det, sælges den i forbindelse med kurset til kr. 299,-, hvor den normalt koster kr. 400,- for de 400 sider.
“Kampen ved bridgebordet” tager ud over hovedemnet med selve kampen fat om forskellige aspekter af delkontrakter ved emnerne “Små offermeldinger”, “Spilleteknik i delkontrakter” og “Trumfudspil”.
Små offermeldinger: Her tager vi skridtet videre i forhold til forståelsen af princippet om, at vi kæmper til samme stik-niveau, som vi har trumfer. Men hvad nu hvis fjenden står i 2SP, og I har 8 trumfer tilsammen i ruder? Skal I så slippe dem der? Det er ikke sikkert. Hvis 2SP vinder, er det -110 ud af hytten. Kan I score spillet i 3RU, afleverer I kun -50 eller -100 mod fjendens 110. Så er det jer, som griner hele vejen ned til banken….Dette er hvad, vi kalder “små offermeldinger” og virkelig hvor bridgen bliver rigtig sjov.
Spilleteknik i delkontrakter: Udover at tale generelt om spilleteknik i farve og sans, kommer vi også ind på, hvordan du oftest skal spille, når du er i en delkontrakt - en anden måde at styrke de små offermeldinger. Det er fint, at du ser de små offermeldinger, men du skal jo også tackle kontrakten rigtigt.
Trumfspil: Et meget undervurderet udspil. En af topspillernes yndede udspil, men hvorfor? Og hvordan kan meldeforløbet afsløre, at det er nu, hvor du skal vælge trumfudspillet? Vi lærer dig et sæt leve regler i forhold til udspil. Herunder hvornår du aldrig bør vælge trumfudspillet.
Negative doblinger: Et våben, som alle bør have blandt systemaftalerne. Vi vil introducere dig til Negative doblinger vol. 1 og vol 2. De, der ikke føler sig sikre i emnet, får en generel introduktion til emnet. De, der allerede spiller konventionen, bliver forbavsede over, hvordan det bør spilles!
Program
Tiderne i programmet er foreløbige. De kan ændre sig minimalt. Deltagerantallet kan påvirke, hvordan vi tilrettelægger turnering og antal spil. Generelt har vi valgt at spise lidt sent de fleste dage, da der så bliver bedre sammenhæng i dagsprogrammet, ligesom vi oftest spiller færdig inden middagen.
11/6:
Kl 10.35:
Afgang fra Københavns Hovedbanegård med bus til Ystad, hvorfra vi sejler kl. 13.00. Som tidligere skrevet, har vi lejet konferencefaciliteter ombord, så der tilbydes en bridgeturnering på vej mod Polen.
Vi får lækker middag og holder infomøde om aftenen på hotellet.
12/6:
10.00-11.30: City tour med lokal engelsk guide.
15.00-17.00: Bridge.
17.00-20.00: Turnering.
20.00: Middag på hotellet
13/6:
9.30-11.30: Undervisning. Eftermiddag fri til selv at gå på opdagelse i den dejlige by.
17.00-19.30: Bridge. Middag derefter på egen hånd.
14/6.
09.30-11.30: Undervisning.
15.30-17.00: Lagte spil.
17.00-20.00: Turnering
20.00: Middag på hotellet.
15/6:
09.30-11.30: Undervisning.
14.30: Udflugt: Vi har planlagt en ølsmagning på et lokalt bryggeri. Bryggeriet ligger i det gamle vandtårn, og du får lov at smage 5 forskellige øl. Samtidig får du et foredrag om øllets historie. Udflugten er inkluderet i rejsens pris.
17.30-19.30: Frivillig bridge. Middag derefter på egen hånd.
16/6:
09.30-11.30: Undervisning.
15.30-17.00: Lagte spil.
17.00-20.00: Turnering
20.00: Middag på hotellet.
17/6:
09.30-11.30: Undervisning. Eftermiddag er fri til at nyde byen.
17.00-20.00: Turnering.
20.00: Afslutningsmiddag med præmier.
18/6:
09.00: Afgang til færgen.
Der vil være flere seancer, hvor der vil være lagte spil. Desuden tager vi rigeligt med lagte spil med, så hvis du ønsker at lege mere med de lagte spil, når du har fri, er dette en mulighed. De lagte spil vil være at finde i lokalerne.
Wellness
Ønsker du at blive forkælet på denne tur, står hele hotellets 3. sal med deres mangfoldige wellness-center, hvor der også er frisørsalon.
Du kan se en vejledende prisliste for wellness her, så du kan bestille dine ønsker, inden vi drager til Polen.