Nerja efterår
4. - 11. november 2024
Nerja i Spanien og Mortens aften i solskin
Vi fik et tip om denne region sidste år, hvorfor vi fløj derned i fem dage for at finde egnede hoteller og spisesteder. Vi havde allerede et godt 3* hotel, som vi boede på. Problemet var det sædvanlige, at vi manglede en konferencefacilitet til at afvikle den daglige bridge. Vi aftalte med direktøren, Carmen, at vi kunne leje morgenmadsrestauranten til bridgeturneringerne med gode stole og borde.. 3* Hotel Toboso Chaparil ligger i et skønt område med mange lokale i gadebilledet. Selv lokaltosser er der plads til og bliver accepteret af befolkningen….. Da vi ønskede, at deltagerne kan vælge mellem 2 hoteller, har vi også indgået en aftale med 4* Hotel Perla Marina. Årsagen til at vi ikke spiller der, er, at de krævede spidsen af en jetjager for deres konferencesal. Derfor spilles bridge på 3* Toboso, men man kan vælge at bo på 4* Perla Marina. De to hoteller ligger kun 650 meter fra hinanden, ca 9 minutters gang. Vi har fået 10 værelser på Perla Marina.
Lokal kultur og beværtninger
3* Hotel Toboso Chaparil er forkælet med en bred vifte af gode spisesteder, tavernaer og barer indenfor få minutters gang. Faktisk er naboerne på begge sider af hotellet en god og hyggelig taverna og en lille lækker fiskerestaurant. Det er en rigtig lokal bydel. Områder emmer af lokalbefolkningens spanske gøren og laden, men selvfølgelig er der også turister. Stranden ligger 300 meter fra hotellet, og der er 600-700 meter til den kendte Balcon de Europa.
Bemærk - Alle priser er uden flybillet og baseret på at du bor på 3* Hotel Toboso Chaparil
Pris:
Kr. 5.800,- i dobbeltværelse på 3* Hotel Toboso Chaparil
Tillæg for enkeltværelse på Hotel Toboso Chaparil: Kr. 1150,-
Tillæg for værelse med balkon på Hotel Toboso Chaparil: Kr. 1025,-
Tillæg for valg af 4* Hotel Perla Marina inkl. morgenmad og afgift til spillelokale på Hotel Toboso Chaparil: Kr. 1100,-
Tillæg for enkeltværelse på Perla Marina: Kr. 1600,-
Tillæg for havudsigt på Perla Marina: Kr. 1600,- Vi råder over 10 værelser på 4* Hotel Perla Marina
Prisen inkluderer:
- 7- nætter i dobbeltværelse på Hotel Toboso Chaparil
- 7x morgenmad
- Transfer fra Malaga t/r, hvis I er mindst 2, som lander samtidig. Vi sørger for at pakke jer i taxaer/minibusser. Derfor skal du også skrive dine ankomst- og afrejsetider, når du tilmelder dig rejsen.
- Velkomstaften med et glas vin og lidt tapas på ankomstdagen. Se det som et let måltid, hvor vi hilser på hinanden.
- 3 super middage på rigtig gode restauranter inkl. vine.
- Leje af morgenmadsrestauranten til bridgen.
- Gratis kaffe i spillelokalet.
- Daglig bridgeundervisning.
Fly
Der er mange gode afrejsetidspunkter fra København til Malaga d. 4/11. Som det ser ud nu, er der flg:
- 08.00 (Norwegian)
- 13.55 (SAS)
- 15.20 (Norwegian)
Du kan flyve retur med Norwegian kl. 12.25 eller 19.45 med Norwegian. SAS flyver retur kl. 18.45. Alle nævnte afgange er med direkte fly.
Ønsker du at komme til Nerja før eller efter bridgeugen, er tillæg for yderligere nætter kr. 705,- for et dbl. værelse med havudsigt på 4* Perla Marina og kr. 456,- i single pr. nat. Kr. 430,- på 3* Toboso,- for et dobbeltværelse, og kr. 375,- i enkeltværelse inkl. morgenmad.
Alhambra
Da vi besøgte turistkontoret, viste det sig, at det nærmest var umuligt at bestille en udflugt til Alhambra. Man skal ved bestilling diske op med deltagernes navne og pasnumre, og det er jo en fysisk umulighed, når turen er under udarbejdelse. Samtidig kan det være problematisk at bestille udflugten kort før afrejse, da der kun sælges et vist antal billetter, som da er udsolgte.. Men vi blev introduceret for nogle andre spændende udflugter, som du vil blive informeret om i god tid inden afrejse. En af disse går også til Granada, hvor man ser dele af Alhambra.
Bridgen
Der spilles 2 x kvalifikation og 3 x finale. Afslutningen afholdes på Hotel Rural Los Caracoles i Frigiliana. Vi kører derop først på eftermiddagen og får en guidet rundvisning i Frigilia på vej til Los Cacaroles med en fantastisk udsigt ud over bjergene.