Nytårstur til Polen i nyt format
27. december 2024 - 2. januar 2025
7 dage til Polen til Nytårsgalla på 3* Hotel New Skanpol.
Pris:
Kr. 6850,- pr. person i dobbelt.
Tillæg for enkelt: kr. 1300,- inkl. single kahyt.
Prisen inkluderer:
- Biltransport fra Sjælør til Ystad og videre til Świnoujście.
- Natsejlads i 2-personers kahytter.
- 1 nat på færgen i kahyt.
- 5 nætter på 3* Hotel New Skanpol.
- 6 x morgenbuffet.
- 3 x 3-retters middag inkl. kaffe/the.
- Kæmpe nytårsgalla med middag, vin, musik, dans og underholdning.
- Bytur i Kołobrzeg ( udtales Kowobsjek ) med lokal guide og bus.
- 1 aften hvor du spiser på egen hånd.
- Dagsfærge fra Świnoujście til Ystad d. 2. januar. Her har vi lejet lokale til bridgeturneringen, som er frivillig.
- Bridgeundervisning.
- Bridgeturnering alle dage i Polen.
- Præmier.
- Isvand i spillelokalet.
Ret til ændringer forbeholdes.
Turen og kørslen
Vi har arrangeret nytårsture til Polen siden 2003 i flere forskellige formater. Dette nye format blev født ved en tilfældighed, , og det er nu tredje gang, at turen er med private biler. Det startede på denne måde, da vi afholdt et bridgekursus i Polen i juni 2023, da vores busforbindelse til Ystad, hvorfra vi skulle sejle til Świnoujście, blev nedlagt. Mulighederne med tog og flere skift, blev hurtigt sparket til hjørne, da mange af deltagerne er 70+, hvorfor det ikke er rart at skulle navigere med kufferter og op og ned ad trapper på diverse togstationer. Men fandt vi pludselig på en løsning:
For år tilbage arrangerede Christian igennem mere end 10 år mange børne- og familierejser til Polen. Her kørte man 4 i hver bil t/r fra Sjælør Station, der både har gode togforbindelser og køreforhold med bil. Når alle var i bilerne, kørte vi til færgen i Ystad og videre fra Świnoujście til Kołobrzeg, hvor 3* Hotel New Skanpol ligger. Bridgerejsen i juni og nytår 2023 blev gennemført på denne måde og langt de fleste deltagere, hvor flere tidligere har været med på nytårsrejsen til Polen, var enige i, at det var den bedste og mindst strabadserende vej til Polen. Da vi har fået værelser og konferencelokale til 24 deltagere, bliver opbygningen af rejsen denne, som nok også bliver den fremtidige måde, at vi planlægger rejserne til Polen på.
Turen gennemføres med mindst 24 tilmeldte. Der er mindst 6 personer, som skal stille deres bil til rådighed, hvor der skal være plads til yderligere 3 passagerer inkl. kufferter i bilen. Der køres så fra Sjælør Station til Ystad, herfra vi tager færgen. Der er afgang fra Sjælør kl. 19.45, da vi sejler med natfærge og har egne 2-personers kahytter. Singlekahyt og single værelse mod tillæg. Vi er i havnen i Swinoujscie kl. 07.00, og regner med at være på hotellet kl. 09.00. Her har vi bestilt lækker brunch til alle. Værelser bliver først tilgængelige ca. kl. 14.00, da de tidligere gæster først forlader disse kl.12.00.
- Broafgiften betaler vi, og chaufføren, der stiller sin bil til rådighed, får kr. 1000,- til benzin.
- Bilerne bliver parkeret i et aflåst parkeringshus ved siden af hotellet, og vi betaler afgiften for denne.
- Stiller du bil til rådighed, skal du sørge for at være forsikret via Falck eller Vejhjælp i udlandet.
Det tager ca. 75 minutter at køre fra Sjælør til Ystad. Fra Świnoujście til Kołobrzeg tager det ca. 2 timer.
Du noterer på tilmeldingsmodulet, om du kan stille en bil til rådighed udfra ovennævnte konditioner.
Wellness
Ønsker du at blive forkælet på denne tur, står hele hotellets 3. sal med deres mangfoldige wellness-center, hvor der også er frisørsalon.
Du kan se en vejledende prisliste for wellness her, så du kan bestille dine ønsker, inden vi drager til Polen.